Alternativ behandling af kræft – fordele og ulemper ved medicinsk brug af cannabis

Alternativ behandling af kræft – fordele og ulemper ved medicinsk brug af cannabis

12. april 2018 kl. 19:00
til
21:00

Lokalgruppen Guldborgsund-Lolland indbyder i samarbejde med Brystkræftgruppen & Kræftens Bekæmpelse Guldborgsund medlemmer, pårørende og interesserede til temaaften:

Hvordan arbejder Kræftens Bekæmpelse med alternativ behandling, og hvilke overvejelser bør du gøre dig, inden du går i gang?

Læge Susan Hovmand Lysdal, projektleder ved Kræftens Bekæmpelse, vil fortælle om, hvad alternativ behandling er, og hvor mange kræftpatienter, der bruger alternativ behandling – med et videnskabeligt udgangspunkt formidlet på en forståelig måde. I de senere år har der været fokus på anvendelse af cannabis.  Fra 2018 har regeringen vedtaget en forsøgsordning, der giver danske læger mulighed for at udskrive recepter på en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlig i Danmark, til medicinsk brug. Hvad er medicinsk cannabis, og hvordan virker det? Hvad ved man i dag om medicinsk cannabis – hvilken effekt har stoffet, og hvem forventes at have gavn af cannabis?

Fri entré!

Sophieskolen, Pentagon lokalet
Merkurs Plads 4
4800 Nykøbing F

Tilmelding

til Asbjørn Rasmussen, tlf. 22874021 eller e-mail asseras@outlook.dk