MAN KAN JO IKKE SE DET PÅ FOLK

MAN KAN JO IKKE SE DET PÅ FOLK

“De modbydelige morgenbadere
Man kan jo ikke se det på mig. Heller ikke selvom jeg sidder uden en trævl på kroppen i saunaen sammen med de andre 10-11 faste morgenbadere. Men det ville
blive bemærket den dag, jeg pludselig ikke kom. Så det skulle selvfølgelig siges, lige der i saunaen.

”Nu skal I høre; jeg er væk i en rum tid, for jeg skal opereres for prostatakræft”. Spørgsmål og sympati kom prompte, men så var audiensen også hurtigt forbi. Selvom vi har mange gode samtaler, og der er taget mange gode beslutninger i den sauna, så er tiden kort. Alle skal jo videre med dagen.

Det er jo en pinlig affære
De fleste siger, at jeg er begyndt at blive den gamle Per igen. Det har været et langt forløb, der især har været hårdt psykisk. Det er jo en pinlig affære med inkontinens og problemerne i sexlivet.

Jeg kan huske, at min familie ofte bemærkede, at jeg tit gik væk, når vi var sammen. Det var jo fordi, at jeg skulle skifte ble, men det skabte en pinlig stilhed lige indtil den dag, jeg hentede alle mine bleer og lagde dem på bordet fra den største til den mindste. Det blev en dag med snak og grin, og jeg har aldrig hørt noget siden.

Nyt knæ startede rejsen
Det hele startede i efteråret 2015 med et nyt knæ. Desværre resulterede operationen i en slem omgang stafylokokker. Samtidigt viste blodprøver, at der var en lille risiko for prostatakræft. Men en biopsi var for farlig grundet infektionen.

Først i december fik jeg konstateret en galopperende kræft i min prostata, som blev kirurgisk fjernet kort efter. Efter en måned med kateterproblemer gik jeg i gang med genoptræningen. Det har været et langt og besværligt forløb, men i dag er kræften ikke målbar længere. Usikkerheden ligger dog stadig og lurer.”

 

Mød Per og 11 andre modige mænd på fotoudstillingen “12 Mænd står frem”. Læs om udstillingen og find udstillingsplanen her – så du kan se, hvornår den kommer til et udstillingssted nær dig.