Golfmarathon for PROPA d. 21. juni 2018 - fra solopgang til solnedgang

Daniel Nyegaard har besluttet sig for at ville gøre en forskel.
Daniel har spillet golf i 19 år, handicap på +0,2 og tidligere professionel golfspiller. Er klubmester i Åskov Golfklub og har banerekorden på banen med 64 slag.

Sidste år blev hans far ramt at prostatakræft.

En sygdom, som desværre rammer alt for mange MÆND! Da hans far fik ondt i lænden og skulle op flere gange om natten for at tisse, gik han til lægen – selvom han troede at han blot var ved at blive gammel – og fik taget en uskyldig urin – og blodprøve, som senere, viste at der kunne være tale om prostatakræft – og ganske rigtigt!

Fordi han valgte at komme afsted til lægen, da han mærkede nogle af de symptomer, som blandt andre PROPA Prostatakræftforeningen, propa.dk, informerer om, så er han i dag kræftfri og er tilbage på arbejdsmarkedet. En grim oplevelse og en hård kamp rigere må man sige. Men helbredt og lykkelig for sin handlekraft!

MEN der findes desværre MÆND, som ikke er så heldige og handlekraftige som Daniels far, og derfor ikke får opdaget sygdommen i tide – hvilket gør, at kræften spreder sig og måske ender med at blive uhelbredelig !

Derfor har Daniel valgt at slå et (golf)slag for, at mænd skal komme afsted til lægerne og få taget en test i tide!

SÅ den 21. juni  – på årets længste dag – har Daniel valgt at forsøge at spille 12 golfrunder i Åskov Golfklub med start ved solopgang og stop, når der ikke kan spilles længere.

12 golfrunder, fordi 12 danske MÆND bliver diagnosticeret med prostatakræft hver eneste dag.

Og samtidig har Daniel og hans far valgt at donere 4 kroner pr. golfhul, Daniel spiller på sin Golfmarathon til PROPA.

Allerede NU er PROPA sikret et betydeligt beløb i form af donationer omkring Golfmarathon’en.

Vil du være med til at gøre en forskel torsdag den 21. Juni? Så kom og spil på Åskov Golfklub! Klubben donerer dine greenfeepenge til PROPA, hvis du oplyser , at “du spiller for PROPA”, når du booker tiden via Golfbox, eller når du ankommer til betaling. Der er dog ét krav – husk at lukke Daniel igennem! 🙂

Daniels event er et fantastisk initiativ til at få spredt budskabet, så vi kan beholde flere af vores kære MÆND, når sygdommen kommer snigende, og vi er i PROPA meget taknemmelige for hans indsats.

Daniels facebook-side kan ses her