Nyt FC Prostata-hold i Aarhus

Vil du spille med på det nye FC Prostata-hold i det nordlige Århus?

FC Prostata er et hold udelukkende for mænd, der har eller har haft prostatakræft. Vi lægger vægt på et godt socialt fællesskab, at der skal være plads til alle, og så skal vi spille en masse fodbold. Som spiller kommer du i bedre form og får et skud energi oveni.

Kom og hør nærmere om FC Prostata til opstartsarrangement i værtsklubben VSK Aarhus:

Torsdag den 20. september kl. 17-18 på Vejlby Centervej 51 (cafeteria), 8240 Risskov

(VSK er tidligere Skovbakken ved siden af Idrætshøjskolen)

Program

  • Velkomst ved VSK
  • Michael Borre, professor og overlæge, Aarhus Universitetshospital
  • Anja Fynbo, leder af Folkesundhed, Aarhus Kommune
  • Komiteen for Sundhedsoplysning og DBU
  • Erfaringer fra nuværende spillere og træner
  • Spørgsmål

På FC Prostata-holdet træner man typisk 1-2 gang om ugen i 1 time og kommer både igennem opvarmning, styrketræning, øvelser og spil. Holdets træner er særligt uddannet i at tage hensyn og give passende udfordringer.

Holdet er for alle, uanset om man har en fortid som semi-prof på grønsværen eller aldrig har snøret et par fodboldstøvler før.

Vi glæder os til at se dig.

 

Du kan hente invitation med kort her – lige til at printe: FC Prostata Aarhus Nord – invitation med kort

 

Ved spørgsmål:

Anders Østergaard, DBU på tlf. 5166 0221

Mette Marie Åbom, Komiteen for Sundhedsoplysning på tlf. 2147 4886