PROPA med i Medicinrådet

Af Bo Barfod, medlem af PROPAs medicinudvalg

Medicinrådet er et organ, som godkender og prioriterer anvendelsen af medicin indenfor forskellige behandlingsområder, også prostatakræft.

Til et kommende fagudvalg i Medicinrådet under Danske Regioner er PROPA blevet bedt om at stille med to repræsentanter.
PROPA har nu udpeget følgende medlemmer til fagudvalget:

  • Ole Jensen, medlem af medicinudvalget og næstformand i landsbestyrelsen, Region Nordjylland
  • Leif Otterstrøm, medlem af medicinudvalget og bestyrelsesmedlem i Region Hovedstaden
  • samt to suppleanter: Niels Einer-Jensen (Region Fyn) og Paul Samsøe (Region Hovedstaden)

Dette er en kæmpechance og mulighed for os til at præge den fremtidige behandling af vores sygdom og sikre os, at de patientrelaterede forhold kommer i centrum.

Arbejdet vil forventeligt være 4-8 heldagsmøder med det videnskabelige (urologer og onkologer) fagudvalg, og vores repræsentanter kan forvente et par timers forberedelse til hvert møde.

Inden det første møde i fagudvalget giver vores medlem af medicinudvalget, Bo Barfod, der tidligere har været ansvarlig for det videnskabelige fagudvalg, som varetog behandling af prostatakræft, en indføring i arbejdet for vores repræsentanter i fagudvalget.