Jeres samliv

Jeres samliv ændrer sig

De fleste mænd der bliver ramt af og behandlet for prostatakræft, bliver ramt på sexlysten. Der er der mange årsager til. Mange mænd får problemer med rejsningen og for nogle er der ikke længere muligt at gennemføre et samleje.

Og det rammer jer som par og betyder, at jeres samliv ændrer sig. Mange oplever, at det er svært at finde hjælp – og at det er meget svært at tale med venner og familie om den nye situation, I som par står i.

For – i virkeligheden taler vi danskere kun sjældent om vores sexliv.

I PROPA hjælper vi jer med at finde svar på de mange spørgsmål, I sidder med. Og I får råd og vejledning om, hvordan I også i fremtiden kan have et kærligt samliv og føle den stærke gnist mellem jer to som elskende.

Gennem foreningen har I også mulighed for at finde ligesindede, der har været igennem forløb, der minder om jeres.

Med andre ord – I er ikke alene.