Opstartmøde FC Prostata Roskilde

21. august 2019 kl. 12:45
til
14:00

Kom og vær med i det nye FC Prostata Roskilde

Der er opstartsmøde den 21. august 2019, på banerne ved Snebærvej 16, 4000 Roskilde.

FC Prostata er et hold for mænd, der har eller har haft prostatakræft. Projektet er forankret hos værtsklubben KFUM’s Boldklub Roskilde.

Et fællesskab og nye kammerater, der er i samme båd som dig. Dertil kommer bedre fysisk form, måske et par kilo mindre på sidebenene og et skud energi ind på kontoen.

Det er, hvad du kan opnå̊ ved at blive en del af FC Prostata og spille fodbold sammen med andre mænd, der også̊ har været igennem et forløb med prostatakræft. Du er velkommen, uanset om du har en fortid som semi-prof på grønsværen eller aldrig har snøret fodboldstøvlerne før.

Livsglæde og en stærkere krop

Forskning viser, at regelmæssig motion har en god effekt for mænd med prostatakræft, fx i forhold til sygdommens udvikling. FC Prostata-fodbold har desuden dokumenteret virkning på fx muskelstyrke, kondition og træthed. Også̊ livskvalitet og humør kan få et væsentligt løft.

Selve fodboldtræningen foregår i en klub med hold udelukkende for mænd med prostatakræft. Holdets træner er særligt uddannet i at tage hensyn og give de rigtige udfordringer. I træner typisk to gange om ugen i en time og kommer igennem både opvarmning, øvelser og spil.

Der er nu i alt 10 FC PROSTATA hold øst for Storebælt.

Kom med i fællesskabet.

Hent indbydelsen her.

KFUMs Boldklub Roskilde
Snebærvej 16
4000 Roskilde

Tilmelding

Ikke nødvendigt – bare kom.

Bliv medlem

Du er med til at gøre en forskel – hvis du vælger at blive medlem

Både som patient og pårørende betyder et medlemskab af Prostatakræftforeningen PROPA, at du er med til at sikre vores arbejde. Det giver dig også indsigt i sygdommen, behandlingsmetoderne og andres erfaringer.

Meld dig ind her