Immunterapi brager frem

Tekst: Journalist Britt Nørbak

Immunterapi forventes at blive en lige så vigtig behandlingsform som kemoterapi. Men hvad er immunterapi, hvilke kræftformer kan den behandle, og hvilke bivirkninger er der?

Under det nye initiativ ’Danske Kræftforskningsdage’ var der et foredrag om immunterapi, hvor Inge Marie Svane, der er professor og overlæge ved Herlev Hospital og leder af det Nationale Center for Cancer Immunterapi, fortalte om behandlingsformen, og Lars Bastholdt, der er overlæge ved Odense Universitetshospital, fortalte om bivirkninger forbundet med immunterapi.

Ved immunterapi arbejder og manipulerer man med immunforsvaret og får det til at behandle kræftcellerne, så kræftbehandlingen så at sige er skiftet fra at være målrettet kræftsvulsten til at være målrettet immunsystemet, der selv skal ud og bekræfte kræftcellerne. Det er et gigantisk gennembrud i kræftbehandlingen, men der er visse udfordringer forbundet med immunterapi, fortalte Inge Marie Svane:
– Udfordringen er, at vi ikke ved så meget om immunsystemet. Kræftceller indeholder kræftproteiner, og det adskiller dem fra normale celler. Vi ved om immunterapi, at det kan finde frem til kræftcellerne via kræftproteinerne. Immunterapi er i stand til at skubbe til balancen mellem kræften og immunsystemet, så immunsystemet kan få overtaget. Immunsystemet har ’hukommelse’, og det kan medføre en langvarig behandlingseffekt.

T-celler kan dræbe kræftceller

Immunterapi kan styrke immunforsvaret på forskellige måder, enten direkte ved at anvende antistoffer eller aktiverede immunceller eller indirekte ved at påvirke immunforsvarets forskellige celler.

– T-celler er de vigtigste immunceller, vi har, for de kan dræbe kræftcellerne. Det sidste nye inden for immunterapi er, at vi tager T-cellerne og ’uddanner’ dem ved at give dem gener, så de kan genkende kræftcellerne og ramme dem præcist. T-celleterapi er unik for hver enkelt patient, for det er patientens egne T-celler, vi tager ud af kroppen og omformerer. Det er en intensiv behandling, hvor patienten er indlagt i tre uger og sandsynligvis er dårlig i en periode. Men det er noget, patienten kun skal igennem én gang, og så ser vi, om immunterapien virker, udtalte Inge Marie Svane.

Udviklingen går stærkt

Immunterapi er først blevet udviklet til modermærkekræft, men behandlingen har allerede bredt sig til blandt andet lungekræft, blærekræft, hoved-halskræft og nyrekræft.

– Udviklingen inden for immunterapi rykker sig næsten fra måned til måned, og det undersøges, hvilke patienter, der kan have gavn af immunterapi. Hos patienter med modermærkekræft og lungekræft måler man, om der er et særligt immunhæmmende protein, som kan blokeres, til stede i patientens kræftceller, og målingen afgør, om patienten er kandidat til immunterapi. Ny forskning tyder på, at jo flere genfejl, der er til stede i en kræftsvulst, jo bedre er det i forbindelse med immunterapi, for disse genfejl skaber kræftproteiner, som er gode mål for angreb fra immunforsvaret. Dermed kan patienten få en større effekt af immunterapi, forklarede Inge Marie Svane. Det undersøges, hvilke stadier af kræft, der kan behandles med immunterapi. Det kan for eksempel være i de tilfælde, hvor der enten er tale om udbredt sygdom, minimal restsygdom, før en kræftoperation, eller forebyggende mod tilbagefald efter operation. Igen er det i første omgang tale om tilfælde inden for modermærkekræft, at man har vist, at immunterapi kan forebygge tilbagefald, men man vil fremover også teste på andre kræftformer.

– Sammenfattende kan jeg sige, at immunterapi viser en effekt ved et stigende antal kræftformer. Immunterapi er primært dokumenteret effektivt ved udbredt sygdom, men også i nogle tilfælde forebyggende mod tilbagefald. Immunterapi er en ny søjle i kræftbehandlingen, der bliver en central spiller ved mange kræftformer. Undersøgelser har vist, at den gruppe af kræftpatienter, der får en effekt af immunterapi, overlever i længere tid sammenlignet med patienter, der får standardterapi. Vores håb er, at endnu flere kræftpatienter kan blive langtidsoverlevere, konstaterede Inge Marie Svane. Men immunterapi har store økonomiske udfordringer for sundhedsvæsenet, fordi det medfører mange dyre behandlinger. Immunterapi er heller ikke ’gratis’ for patienterne, for der er mange bivirkninger forbundet med behandlingen.

Immunterapiens bivirkninger

– Vi oplever en ny bivirkningsprofil med immunterapi, indledte overlæge Lars Bastholdt, da han overtog scenen efter Inge Marie Svane.

– Vi ser alvorlige, men håndterbare bivirkninger, og det er meget vigtigt, at både vi og patienterne er opmærksomme på alle symptomer, så snart de opstår. Mange af bivirkninger kan ’repareres’, såsom bivirkninger i huden, leveren, knoglerne og nyrerne, men en bivirkning ved immunterapi kan være diabetes type 2, og den kan ikke kureres. Vi undersøger derfor, hvordan vi bedst kan vurdere og håndtere bivirkninger ved immunterapi. Vi har blandt andet udviklet appen ’ImmunTox’, som alle kan bruge.

Lars Bastholdt fortalte videre, at patienterne bliver instruerede i at henvende sig med relativt svage symptomer, så det kan blive vurderet, om de skal undersøges nærmere og behandles. Selv om bivirkningerne ved immunterapi kan være milde, kan nogle af dem udvikle sig til at blive alvorlige og behandlingskrævende.
– De praktiserende læger har aldrig tidligere mødt patienter med bivirkninger efter immunterapi, og derfor er det vigtigt, at vi behandlere følger op. I den forbindelse har vi udviklet en ’Caregiver Guide’, hvor sygeplejerskerne kan stille konkrete spørgsmål til patienten, når vedkommende nævner et symptom, sagde Lars Bastholdt. Han forklarede, at nogle af bivirkningerne efter immunterapi kan behandles med binyrebarkhormoner.

– En steoridbehandling med binyrebarkhormoner er effektiv mod bivirkningerne. Behandlingen var tidligere bandlyst, fordi den efter lang tid både kan afkalke knoglerne og give diabetes type 2. I dag monitorerer vi derfor binyrebarkhormonbehandlingen tæt og benytter den, fordi den er god til at blokere bivirkningerne af immunterapi, samtidig med at effekten af immunterapien bevares.

Immunterapi gav mig livet tilbage

En af de modermærkekræftpatienter med spredning, der har fået immunterapi med gode resultater – men også har oplevet bivirkninger – er Søren Chrestensen. Han fik konstateret modermærkekræft i 2010. I 2012 vendte kræften tilbage i halsen, og i 2015 havde kræften spredt sig til hjernen, maven, lunger og brystkasse. På det tidspunkt havde Søren Chrestensen både været igennem operationer, stråleterapi og flere slags immunterapi, der havde givet ham bivirkninger som brandsår og blødende tarmdiarré.
– I 2015 blev jeg tilbudt en ny behandling af Inge Marie Svane, en kombination af to slags medicin, Debrafenib og Trametinib, der gik ind og angreb den genfejl, som en del modermærkekræftpatienter har. Jeg havde kun få bivirkninger som småfeber i 14 dage. Efter fem dage på den nye medicin gik jeg på arbejde igen, og efter få måneder var alle mine tumorer væk! I kan sikkert forestille jer, hvordan man som patient, der har været SÅ tæt på at blive stemt hjem og pludseligt får livet tilbage, har armene helt oppe over hovedet!, smilede Søren Chrestensen. Han har stadig diarré efter immunterapien, og den er ifølge ham næsten værre end kræften.

– Jeg skal altid være tæt på et toilet. Men mine knuder er væk, og immunterapien med bivirkninger har været det hele værd. Fordi jeg arbejder og lever livet, understregede han.